Grønlandsk (Kalaallisut) er det eneste officielle sprog siden 2009 Grønland. Det er et eskimo – aleutisk sprog, nært beslægtet med inuit-sprogene i Canada som f.eks Inuktitut.
Der er ret store forskelle mellem dialekter. Navnet Kalaallisut kan enten henvise til sproget eller til den største sort, vestgrønlandsk. Tunumiit oraasiat eller østgrønlandsk og Inuktun eller Polar Eskimo er de andre hovedvarianter, sidstnævnte især tæt på Inuktitut.
Grønlandsk er et polysyntetisk sprog, der tillader oprettelse af lange ord ved at stramme rødder og suffikser sammen. Bøjning er ret kompleks. Grønlandsk konstruerer normalt nye ord lavet af grønlandske rødder ved de meget rige afledte mekanismer, men grønlandsk har også mange lån fra dansk og engelsk.
Udtale guide
Vokaler
- EN
- E
- jeg
- O
- U
Vokaler til lånord og navne
- Æ
- Ø
- EN
- Y
Konsonanter
- F
- G
- H
- J
- K
- L
- M
- N
- P
- Q
- R
- S
- T
- V
Konsonanter til lånord og navne
- B
- C
- D
- W
- x
- Y
- Z
Almindelige diftonger
Sætningsliste
Grundlæggende
- Hej.
- Haluu. ()
- Hej. (uformel)
- Kutaa. ()
- Hvordan har du det?
- Qanoq ippit? ( ?)
- Har du det godt / godt?
- Ajunngilatit? ()
- Fint tak.
- Ajunngilanga, qujanaq. ()
- Det er godt / fint.
- Ajunngilaq. ()
- Hvad hedder du?
- Qanoq ateqarpit? ( ?)
- Mit navn er ______ .
- ______- mik ateqarpunga. ( _____ .)
- Dejligt at møde dig.
- . ()
- Vær venlig.
- . ()
- Tak skal du have.
- Qujanaq. ()
- Selv tak. (også dig)
- Illillu. ()
- Ja.
- Aap / Aappi / Suu. ()
- Ingen.
- Naa / Naamik. ()
- Måske.
- Immaqa. ()
- Ret?
- Ilaa? ()
- Undskyld mig. (får opmærksomhed)
- . ()
- Undskyld mig. (tigger om tilgivelse)
- . ()
- Undskyld.
- Utoqqatserpunga. ()
- Farvel
- Baaj / Baj / Baabaj ()
- Vi ses!
- Takuss! ()
- Jeg kan ikke tale grønlandsk [godt].
- . ( [ ])
- Taler du engelsk?
- Tuluttut oqaluttarpi? ( ?)
- Er der nogen her, der taler engelsk?
- ? ( ?)
- Hjælp!
- Ikiu! ( !)
- Pas på!
- Mianersorit! ( !)
- God morgen.
- Kumoorn. ()
- God eftermiddag
- . ()
- God aften.
- . ()
- Godnat.
- Kunaat. ()
- Godnat (sove godt, til en person)
- Sinilluarit. ()
- Jeg forstår ikke.
- Paasinngilanga. ()
- Hvor er toilettet?
- Anartarfik sumiippa? ( ?)
Problemer
Tal
Kardinalnumre
I Grønland anvendes kun 1–12 på grønlandsk. Dette skyldes et system med tal, der tidligere blev brugt, hvor tæer og fingre blev brugt til at tælle til 20, hvilket ville være inuk naallugu eller et fuldstændigt menneske. 79 ville være fire komplette mennesker minus en.
- 0
- nuulu, noor'lu (NOO-loo, NOR-loo)
- 1
- ataaseq (at-AR-sek)
- 2
- marluk (MAR-look)
- 3
- pingasut (PEEN-ga-sod)
- 4
- sisamat (SE-sa-mat)
- 5
- tallimat (TAL-li-mat)
- 6
- arfineq (når man tæller og med tiden), arfinillit (når man tæller objekter) (AR-feen-ek, ar-FEEN-ål-oplyst)
- 7
- arfineq marluk (AR-feen-ek MAR-look)
- 8
- arfineq pingasut (AR-feen-ek PEEN-ga-sod)
- 9
- (Nordgrønlandsk) qulingiluat (optælling / tid), kvalaaluat (objekter) (kwel-LING-il-yoo-at, kwal-AA-loo-at)
(Sydgrønlandsk) qulaaluat (kwul-AA-loo-at)
- 10
- qulit (kwulit)
- 11
- aqqaneq (optælling / tid), aqqanillit (objekter) (AK-kan-ek, ak-KAN-ål-oplyst)
(Nordgrønlandsk) isikkaneq (optælling / tid), isikkanillit (objekter) (ISI-kan-ek, isi-kan-EEL-lit)
- 12
- aqqaneq marluk (AK-kan-ek MAR-look)
(Nordgrønlandsk) isikkaneq marluk (ISI-kan-ek MAR-look)
Tallene efter 12 er nu danske, men 13–20 i det gamle grønlandske er nedenunder såvel som 100 og 1000:
- 13
- aqqaneq pingasut (AK-kan-ek PEEN-ga-sod)
- 14
- aqqaneq sisamat (AK-kan-ek SE-sa-mat)
- 15
- aqqaneq tallimat (AK-kan-ek TAL-lee-mat)
- 16
- arvirsanillit (arv-ER-san-ål-oplyst)
- 17
- arvirsani marluk (arv-ER-san-ee MAR-look)
- 18
- arvirsani pingasut (arv-ER-san-ee PEEN-ga-sod)
- 19
- arvirsani sisamat (arv-ER-san-ee SE-sa-mat)
- 20
- arvirsani tallimat (arv-ER-san-ee TAL-lee-mat) eller inuk naallugu (een-ook narl-loogoo)
- 100
- untriti (un-TREE-tee)
- 1000
- tuusinti (for-SEEN-tee)
Ordenstal
- først
- siulleq (SE-oo-purre)
- sekund
- aappaa (ARP-par)
- tredje
- pingajuat (peen-GA-joo-at)
- fjerde
- sisamaat (SE-sa-mart)
- femte
- tallimaat (tal-LEE-mart)
- sjette
- arvirnat (arv-ERN-at)
- syvende
- arviniq aappaat (ARV-in-ik ARP-del)
- ottende
- arviniq pingajuat (ARV-in-ik peen-GA-joo-at)
- niende
- qulingiluaat (nordlige), qulaaluaat (sydlige) (kwoo-LEENG-ål-yoo-kunst, KWOO-lar-loo-kunst)
- tiende
- qulingat (kwoo-LEENG-at)
- ellevte
- aqqarnat (ak-KAR-nat)
- tolvte
- aqqaneq aappaat (AK-kan-ek ARP-del)
Tal over 12. er danske lånetal som f.eks tretteniat er 13. og tyviat er 20.
Tid
- i går
- ippassaq ()
- dagen før i går
- ippassaani ()
- i dag
- ullumi ()
- i morgen
- aqagu ()
- i overmorgen
- aqaguagu ()
- morgen
- ullaaq ()
- dag
- ulloq ()
- aften
- unnuaq ()
- år
- ukioq ()
- forår
- upernaq ()
- sommer
- aasaq ()
- efterår efterår
- ukiaq ()
- vinter
- ukioq (samme som år, )
Ur tid
Varighed
North Avannaq / South Kujataa / East Kangia / West Kitaa /
Dage
- Mandag
- ataasinngorneq ()
- tirsdag
- marlunngorneq ()
- onsdag
- pingasunngorneq ()
- torsdag
- sisamanngorneq ()
- Fredag
- tallimanngorneq ()
- lørdag
- arfininngorneq ()
- Søndag
- sapaat ()
Måneder
- januar
- Januaari ()
- februar
- Februaari ()
- marts
- Marsi ()
- April
- Apriili ()
- Kan
- Maaji ()
- juni
- Juuni ()
- juli
- Juuli ()
- august
- Aggusti ()
- september
- Septembari ()
- oktober
- Oktobari ()
- november
- Novembari ()
- december
- Decembari ()
Skrivetid og dato
Farver
West Kitaa /
- hvid
- qaqortoq ()
- sort
- qernertoq ()
- rød
- aappalaartoq ()
- grøn
- qorsoq ()
- blå
- tungujortoq ()
- gul
- sungaartoq ()
Transport
- bil
- biili ()
- cykel
- sikkili ()
- båd (lille, personlig)
- umiatsiaq ()
- båd (traditionel, for kvinder)
- umiaq / umiak ()
- båd (stor)
- umiarsuaq ()
- kajak
- qajaq ()
- Hunde slæde
- qimusseq ()
Bus og tog
- bus
- bussi ()
Kørselsvejledning
- frem
- siumut ()
Taxa
- taxa
- tarssa ()
Indlogering
- hus
- illu / illoq ()
- værelse
- ini ()
- lejlighed
- inissiaq ()
Penge
- penge
- aningaasat ()
- Danske kroner
- koroonit ()
- Dansk Øre
- oorit ()
Spise
Barer
Handle ind
Kørsel
Myndighed
- politi
- politii ()
- læge
- nakorsaq ()